|
Sejladsbestemmelser for Wavetour
1. Stævne procedure. Stævne datoer offentliggøres på wavetour.dk. Ved planlægning af stævner lægges stævner i weekender i følgende perioder: 15/4-1/7 og 15/8-15/10. Dagen før stævnet afgøres det af arrangøren om der sejles. Det offentliggøres her på wavetour. For at et stævne sættes i gang skal der på farvandsvæsenets hjemmeside kl. 14 dagen før loves minimum: 1m bølger, 9 m/s i perioden kl. 10-18 lørdag. Det er op til arrangøren om et stævne afholdes, men minimumskriterierne skal være opfyldt.
2. Stævnedatoer 2008: 24-25 Maj, reserve 7-8 Juni, Klitmøller mobilt. 6-7 September, reserve 13-14, Klitmøller mobilt. 27-28 September, reserve 4-5 Oktober, Klitmøller mobilt.
3. Adgang. Der er 16 pladser til stævnerne. Wavetour er kun for danske sejlere. Ved første stævne vil sejlere der har placeringer fra tidligere Wave stævner få seedning. De 8 højest seedede vil havde direkte adgang. Der sejles Trials om de resterende 8 pladser, hvis der skulle være over 16 tilmeldte. Trials vil foregå som et eller flere heats hvor et dommerpanel udvælger de bedste sejlere. Dommerpanelet består af de seedede sejlere. Skulle der være flere pladser tilbage (ikke være 8 seedede sejlere) vil disse tilfalde trials puljen. Der vil efter første stævne være direkte plads til Top 8 sejlere. Er der over 16 tilmeldte vil de resterende sejle trials om de sidste 8 pladser.
4. Tilmelding og Check in. Tilmelding sker via mail til wavetor.dk@gmail.com. Der kan max tages 200 kr i tilmeldingsgebyr. Minimum 50 % af tilmeldingsgebyret fra stævnet går til wavetours kasse til køb af Pokal og udstyr. Check in sker umiddelbart før skippermøde. Er man tilmeldt og seedet og misser check in, (derved på elimineringen) vil man blive slettet og pladsen går i trials puljen. Det er kun muligt at checke ind personligt på stedet, ingen telefon check in. Der er ingen grund til melde sig til stævner hvor man ikke kan afse hele weekenden. Sejlere der forlader konkurrencen uden gyldig grund vil få karantæne fra de næste 3 stævner i wavetouren.
5. Skippermøde. Arrangørerne holder et skippermøde 09.00. Mødested tilgår pr sms kl 0700. Første heat kan tidligst startes kl. 10.00 Alle sejlere bør være klar til første heat. Husk at få styr på hvornår du skal sejle og bedømme. Det er ikke en brugbar undskyldning at ens udstyr ikke er klar. Sørg for at være i nærheden af klitmøller kl 0800 så du er klar kl 0900. Pt er der ingen overdommer. Reglerne vil blive holdt for at få tingene til at glide og for at alle er lige.
6. Heatformat. Heatformat er mand mod mand, der sejles efter en modificeret dobbelt eliminerings stige. Sejlerne dømmer hinanden og det vil være skemalagt hvilke heat man skal dømme. Ude bliver man fra heats man skal dømme vil man få en advarsel, 3 advarsler medfører diskvalificering. Det er dog muligt at sende en substitut til at overtage sin dommer pligt, men det er eget ansvar at personen møder op og dømmer. Der er kun 2 sejlere på vandet af gangen.
7. Elimineringsskema og bedømmer tidsplan
Under udarbejdelse.
8. Startprocedure. Vil blive offentliggjort ved stævnerne.
9. Vejledning til bedømmere Sejlere scores kun ud fra bølge ridning. Alle tricks og sving på bølgen tælles sammen til en score. En score starter efter entry og slutter før exit. Entry og exit fra bølgen tæller ikke med i scoren. Således skal tricks der udføres startes foran den samme bølge som der landes foran igen eller på skulderen for at tælle med til scoren. Tricks landet bagved bølgen tæller ikke med og tæller heller ikke ned.
Bølgen: defineres som følgende: Forside: foran bølgen indtil næste bølges peak i bølgens retning. Bagside:1 m fra peak modsat bølgens retning. Kritisk sektion: Område hvori bølgen vil brække i nærmeste sekund. Skulder (Peak): 0-? m fra peak modsat bølgens retning afhængig af bølgen størrelse og natur. Skum: Sektion af bølgen der er brækket (har været kritisk sektion sekunder tilbage). Bølger er ikke snore lige. Til tider i dårlig forhold vil flere bølger kunne forene sig. For at afgøre om en sejler er på samme bølge (samme score) er man exit bølgen når der er sejlet/fløjet mere end 1 m bagover en hvilken som helst af bølgens skuldre. Minimums heat varighed er 7 min. Ved 7 min heat vil max en bølge tælle. For hver ekstra tællende bølge skal der lægges 3 min til heat længden.
Scoren sættes sammen ud fra følgende faktorer: Bølgens størrelse: En stor bølge skal give en større score end tilsvarende ridt på en lille. Placering på bølgen: En sejler der rider den kritiske sektion skal scores meget højere end en sejler der rider skum eller ikke brækket bølge. Vinkel til bølgen lige før cutback: Størrere vinkel skal scores meget højere.
Figur illustrerer sejlers vinkel til bølgen i cutback i side shore. Pink sejler er ikke meget over 0º i forhold til bølgens forside. Grøn er omkring 45 º, Blå sejler er 90 º på bølgen også betegnet som vert (for vertical), rød sejler er over 90 º.
Fart: højere fart scorer højere. Strapless wave riding: scorer højere end strapped, dog er det ikke alt afgørende, er man i tvivl om 2 sejleres præstation, skal en unstrapped sejler scores bedre end en strapped. Unhooked wave riding: scorer højere end hooked, dog er det ikke alt afgørende, er man i tvivl om 2 sejleres præstation, skal en unhooked sejler scores bedre end en hooked Ovenstående skal ikke forstås som en eksakt matematisk ligning der giver resultatet. Overall skal det være det der tiltaler øjet og sjælen som fører til podiet. Disse faktorer er mere ment som en guide, så det ikke ender med at en TT sejler der ligger og sejler fuld fart lige hen af bølgen, vinder foran en der faktisk surfer bølgen.
10. Rangliste Der laves rangliste ud fra de afholdte stævner. Der vil være en fratrækker ved 4 afholdte stævner. Pointfordeling sker efter følgende skala:
|
Placering |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
|
Point |
1300 |
1150 |
1010 |
880 |
760 |
650 |
550 |
460 |
380 |
310 |
250 |
200 |
160 |
130 |
110 |
100 |
I tilfælde af pointlighed mellem 2 sejlere vil fratrækkeren regnes med. Er der stadig ingen afklaring vil den sejler der har vundet flest indbyrdes Heat vinde. Er der stadig ingen afklaring vil sidste stævnes resultat være afgørende. Vinderen af ranglisten vinder wavetourens pokal.
Elimineringen er en modificeret double. Hvis der er tid vil der blive sejlet om hver enkelt placering. Det betyder at selv om man taber alle sine heats, vil man have sejlet 4 heats. |